/ Skammens anatomi, 2022
About the work
The Anatomy of Shame is a textual work about the individual and collective shame. It is a work created on an archetypal Jungian dream about the hierarchical mechanisms of shame.
The Anatomy of Shame is included in the film LYSET by Alexander Lind 2023 and is being developed to become a spacious and museum-like work.
Work
An archetypal Jungian dream and words
Video
Collaboration
Alexander Lind
Skammens anatomi (DK)
Jeg skammede mig over at skulle hente Micha Ullmanns skulptur på lodse pladsen i Skagen
Jeg skammede mig over at Linien – Lyset blev sammenlignet med Albert Speers Lichtdom
Jeg skammede mig over Folketingsdebatten
Jeg skammede mig over at det officielle Danmark pludselig trak sin støtte
Jeg skammede mig over at det officielle Danmark kun ville fejre ’heltene’
Jeg skammede mig over at Kongehuset pludselig undsagde deres bevilling
Jeg skammede mig over at det ikke var muligt at forsone sig med historien
Jeg skammede mig over at bunker byggerne og deres børn igen skulle skamme sig
Jeg skammede mig over de mange tusinder avisartikler
Jeg skammede mig over at blive kaldt nazist
Jeg skammede mig over at blive beskrevet som have et tvivlsomt sindelag
Jeg skammede mig over at alle der arbejde for Fredsskulptur 1995 blev truet på livet
Jeg skammede mig over skandalen
Jeg skammede mig over at være så synlig
Jeg skammede mig over at gå under jorden
Jeg skammede mig over at blive fuldt af paparazzier
Jeg skammede mig over at blive kaldt naiv
Jeg skammede mig over blive kaldt historieløs
Jeg skammede mig over at vi som unge kvinder blev talt ned til
Jeg skammede mig over at blive kaldt ung og dum
Jeg skammede mig over at lyset først kom sent i Søndervig
Jeg skammede mig over at bliver kaldt ikkekunstner
Jeg skammede mig over at jeg ikke kunne passe på min familie
Jeg skammede mig over at Bente Stokkes skulptur i Skagen blev fjernet d. 5 maj 1995
Jeg skammede mig over at blive spyttet på
Jeg skammede mig over al den ’ballade’
Jeg skammede mig over at blive gjort usynlig
Jeg skammede mig over at blive skandaliseret
Jeg skammede mig over at lyset ikke måtte gå over grænsen til Tyskland
Jeg skammede mig over at man kun ville høre det dumme jeg sagde
Jeg skammede mig over at alle børnenes støbte strudseæg i Thyborøn blev smadret
Jeg skammede mig over at blive kaldt tyskertøs
Jeg skammede mig over ikke være solidarisk med dem og deres børn
Jeg skammede mig over at det officielle Danmark undsagde sig historien
Jeg skammede mig over at mange af ’heltene’ handlede så usympatiske
Jeg skammede mig over jeg ikke kunne svare
Jeg skammede mig over at opleve, at magtens mænd passede på sig
Jeg skammede mig over at Jytte hilden blev kaldt nazist
Jeg skammede mig over at Kulturministeren måtte have bodygards med til Vestkysten
Jeg skammede mig over at forstå at kunstverden var så patriarkalsk og hierarkisk
Jeg skammede mig over at se grimme fotos af mig selv
Jeg skammede mig over ikke at bøje nakken
Jeg skammede mig over at bøje nakken
Jeg skammede mig over at blive mærket
Jeg skammede mig over at Fredsskulptur 1995 blev minimeret til mig
Jeg skammede mig over at jeg blive minimeret
Jeg skammede mig over at få sendt afføring med posten
Jeg skammede mig over at jeg ikke kunne deltage i åbningen af Fredsskulptur
Jeg skammede mig over at gemme mig i en bil
Jeg skammede mig over ikke holde tale ved åbningen i Hanstholm
Jeg skammede mig over at mine øjne begyndte at flakke
Jeg skammede mig over at jeg blev bange
Jeg skammede mig over udstillingsrækken blev ødelagt
Jeg skammede mig over at musikken ikke fik det hæder den fortjente
Jeg skammede mig over at få et indblik i magtens mekanisme
Jeg skammede mig over at mange mente at vide, hvem jeg var
Jeg skammede mig over at blive ekskluderet
Jeg skammede mig over at opleve al den sexisme
Jeg skammede mig over at det blev så farligt
Jeg skammede mig over at blive latterliggjort
Jeg skammede mig over at Skattemyndighederne sad på vores kontor og gennemgik alt
Jeg skammede mig over ikke være uddannet på Det Kgl. Kunstakademi
Jeg skammede mig over at Akademiet undsagde Fredsskulptur 1995 som ikke værende kunst
Jeg skammede mig over, hvordan alle der var med Fredsskulptur blev skammet ud
Jeg skammede mig over at se, hvor alene Jytte Hilden blev
Jeg skammede mig over at pantefogeden kom og pante satte min malerier
Jeg skammede mig over at skulle igennem en ret sag om ophavet til de tekniske løsninger
Jeg skammede mig over at blive pillet ned i fuld offentlighed
Jeg skammede mig over at blive ofret
Jeg skammede mig over min egen ærekærhed
Jeg skammede mig over min stolthed over at have skabt Fredsskulptur 1995
Jeg skammede mig over at alle døre lukkede sig for mig
Jeg skammede mig over at ingen ville sidde ved siden af mig til Kulturministeriets Nytårskur
Jeg skammede mig over at kaste op i toget på vej hjem fra TV2 nytårsprogram
Jeg skammede mig over at være mig